Må bårebuketter godt være i pangfarver?

19 September 2021
Anders Lundtang Hansen

editorial

En begravelse er jo på ingen måde en festanledning, så man forsøger at klæde sig i sort, man er dæmpet og taler sagte, så man ikke oppisker en stemning.

Det er desuden ikke velanset i dansk kultur, at man viser tegn på ens sorg såsom ved at vræle højt; skal man sørge, så gør man det for sig selv uden at sige lyde.

Det eneste, der faktisk påkalder sig opmærksomhed, er de mange bårebuketter, som der er lagt på kisten og ned langs gulvet.

Visse steder siger man ligefrem, at det er antallet af bårebuketter, der viser, hvor velanset afdøde egentlig var.

Hvis man så tager til Nordjylland, hvor man er endnu mere tilbageholdende med ens følelser, så kunne man for eksempel forestille sig, at sådan noget som bårebuketter i Hjørring var noget, som man holdt meget nedtonet i farverne.

Bårebuketter skal helst se ud af noget

Men som de fleste, der har været til begravelse, ved, så ser bårebuketter ud af noget og udstrålet lys og glæde, hvilket jo er lidt i en kontrast til anledningen og den sparsomt indrettede, kolde kirke.

Og det gælder både, om man er i Nordjylland eller på Bornholm.

Og det er måske netop pointen, at man viser med de her blomster, at der var glæde hos personen, mens vedkommende var der, og man husker alle de glade stunder, man havde sammen.

Man giver lidt liv med videre i dødsriget, for blomster udstråler liv og glæde, og man siger jo også, at man er kommet af jorden, og jorden skal man igen hjem til.

Fra den jord opstår der jo også liv igen, og det kan da netop være blomster, så man sender en hilsen med, at døden ikke er en afslutning, men en begyndelse på noget andet liv, for det hele slutter aldrig rigtigt, det fortsætter bare i et nyt led.