Brug æteriske olier i dit hjem

31 March 2020
Astrid Pedersen

editorial

Du kan stort set ikke undgå at støde på æteriske olier i din hverdag. Bruger du eksempelvis parfume, bruger du også æteriske olier, idet de velduftende olier udgør en stor del af ingredienserne i parfume. Det samme gælder for sæber, som typisk vil dufte af roser eller lavendel.

Holder du af at tænde et duftlys i ny og næ, er det også æteriske olier, som sørger for den blide aroma. Og går du i sauna gus, vil du have oplevet virkningen af æteriske olier, når gusmesteren smider disse på de glohede sauna sten.

Hvad kan jeg bruge æteriske olier til?

Der er mange muligheder for anvendelse af æteriske olier, også selvom du ikke er aroma terapeut, gusmester eller parfume eller duftlys fabrikant. Når du anvender æteriske olier i hjemmet, skal du være opmærksom på – og varsom med – doseringen. Og så skal du vide en smule om hvilke olier der tjener hvilke formål.

Du kan for eksempel med fordel bruge olier som rosen olie, geranium olie eller enebær olie i såkaldte duftlamper. En duftlampe er en slags fyrfad af keramik, oven på hvilken der er placeret en lille skål. I skålen hælder du demineraliseret vand, og tilsætter et par dråber olie. Når skålen varmes op af fyrfadslyset neden under, vil duften sprede sig i rummet. En duftlampe er billigere i længden end duftlys – og så kan du selv bestemme hvilken duft du ønsker.

Æteriske olier mod sygdom

Samtidig kan du anvende æteriske olier til at dulme visse symptomer i forbindelse med eksempelvis forkølelse. Har du svært ved at trække vejret på grund af tilstoppet næse, kan du udnytte de slimløsnende egenskaber i eksempelvis mentol olie eller eukalyptus olie. Du kan for eksempel koge en grydefuld vand, tilsætte et par dråber olie, lægge et håndklæde over hoved og gryde og indånde dampene.

Du kan finde et eksklusivt udvalg af æteriske olier i høj kvalitet på veracura.dk