Hvordan kan en psykolog hjælpe mig?
Mange mennesker går rundt og tumler med problemer i dagligdagen, som måske ikke direkte hidrører fra en psykisk eller mental lidelse, men som kan skyldes begivenheder, traumer, eller simpelt hen nedgroede forestillinger som spænder ben for det gode liv. Af og til er det ikke nok at snakke med sine venner eller familie omkring disse problematikker – og der kan sagtens være samtaler, man ganske enkelt ikke har lyst til at tage.
Hos en psykolog kan du for det første få luft for dine frustrationer, og ikke møde andet end empati og imødekommenhed. En psykolog vil aldrig dømme dig på dine personlige problemstillinger, og vil altid søge at komme ind til kernen af problemet frem for at vifte det væk som uvæsentligt. Problemer, som på overfladen kan synes banale, kan dække over dybere lag af usikkerhed, lavt selvværd eller forestillinger omkring dig selv og din omverden, som måske har behov for at blive vendt på hovedet.
Med hjælp fra en psykolog kan du lære at forholde dig til dine problemer på en anden måde. Du kan samtidig lære mere om dig selv, og der igennem opnå en højere selvbevidsthed. På den måde styrker du din dømmekraft og din evne til at mestre dit eget liv. Og så vil du være bedre rustet til at imødegå fremtidige udfordringer uden at gå ned med flaget.
Med hvilke områder arbejder en psykolog?
De fleste psykologer har et eller flere special områder, som de især har fokus på. Hos autoriseret psykolog Grethe Drejer kan du for eksempel få hjælp til problemer i parforholdet og i familien. Med parterapi eller familie terapi kan I styrke jeres indbyrdes forhold og der igennem opnå en stærkere sammenhængskraft internt i familien.
Du kan læse mere om autoriseret psykolog Grethe Drejers ydelser og ekspertise områder på https://grethedrejer.dk/