Besøg et flot galleri tæt på Århus

07 September 2022
Flemming Madsen

editorial

Galleri Art Expo er et stort flot galleri, som er smukt beliggende i landlige omgivelser uden for Århus i forstaden Hørning. Der er et meget stort udvalg af malerier, skulpturer og kunsttryk, så du kan sagtens afsætte en søndag eftermiddag til at tage på besøg her, og få masser af inspiration til at udsmykke hjemmet eller firmaet.

Hvis du hellere vil investere i kunsttryk, som ofte er billigere end malerierne, er der rige muligheder for at finde f.eks. fine Århus-motiver af åen med de mange restauranter og cafeer i midtbyen. Du kan også finde Kvium kunsttryk, som er meget fine og ikke sprænger budgettet.

Galleri Art Expo http://www.galleri-artexpo.dk/ har 72 tilknyttede danske kunstnere. Der er spændende værker, som du kan glæde dig over i mange år. Har du brug for kyndig professionel vejledning kan medarbejderne give nye ideer, og vise muligheder som du ikke selv er kommet i tanke om.

Lån værket 

Du kan også låne værket, og få en fornemmelse af om det passer til dig, og du stadig kan lide det efter en uges tid. Måske passer kunstværket alligevel ikke i hjemmet. Så kan du vende tilbage og returnere det, og se om du kan finde et andet kunstværk, som er det rette for dig.

 

galleri

Kunst er dejligt at kikke på, hvad enten det er et værk du har stående på gulvet eller hængende på væggen i dit kontor eller hjemme i stuen. Ofte vil man lige kikke et minuts tid på værket, når man trænger til afstresning eller koble hjernen lidt væk fra de daglige pligter. Et værk af Van Gogh giver os både en æstetisk fornøjelse og er samtidig godt for det psykiske helbred.

Besøg gallerierne

Man skal ud på gallerierne for at få et rigtigt indtryk af kunsten, og få en autentisk oplevelse. Det er udmærket inspiration at surfe på galleriernes hjemmesider, men det er meget bedre at stå og betragte værket ude i virkeligheden.