Der er dem, der helt klarer sig uden en bolig

Når man hører om mennesker, der helt vælger at klare sig uden en bolig, så ser vi på dem som nogle stakler, der virkelig er endt på kanten af samfundet.

Det er angiveligt der, hvor det sociale sikkerhedsnet og Statens støtte ikke er nok til, at man kan opretholde et minimum af levestandard; eller også er man endt i så mange problemer, at bare sådan noget som at have tag over hovedet er uoverskueligt for en.

Dette ser man både for ældre og yngre mennesker.

Men der er også dem, der helt vrænger på næsen af sådan noget som en fast bolig, hvorfor de blandt andet ville gå langt udenom sådan noget som at skrive sig op i en boligforening i Rebild, selvom det er tæt på det område, hvor man har ens omgangskreds og virke.

Hvem vil dog leve sådan?

Det kan lyde helt utroligt, at nogle mennesker faktisk foretrækker sådan en livsstil, og det er ikke bare unge mennesker, der lever uden en bolig i nogle måneder, fordi de vil rejse verden rundt.

Det er også dem, som ikke vil låse sig fast med bolig, også selvom det er en lejebolig, der er tale om.

Vi har jo også stadig landevejsriddere, som om vinteren finder en midlertidig mulighed for at have tag over hovedet, eller de kender nogle, som de kan bo hos.

Atter har vi også de sjældne typer, der helt prøver at skille sig af med materielle goder for at finde ind til kernen af dem selv, og hvis man så virkelig skal gå linen ud, så bliver det også med at lade boligen udeblive.

Nogle fortsætter med at leve livet på den måde i lang tid, mens andre bare lige skal prøve det af, så de kan sige, at de også har prøvet at leve på den måde.