Sådan dækker du af, når du maler

17 March 2020
Camilla Skøtt
Sådan dækker du af, når du maler

Det er i forvejen ikke særligt sindsoprivende at male, men hvis du bagefter skal fjerne malerpletter fra hele gulvet, bliver det endnu værre – derfor skal du sørge for at dække godt af.

Det kræver god tid at dække godt af, inden du går i gang med at male, og hvis du ikke lader en maler klare arbejdet, må du selv finde arbejdshandskerne frem. Får du dækket grundigt af, undgår du malersprøjt og pletter på både gulv, møbler, paneler og radiatorer.

Men hvordan griber du afdækningen an? Vi har samlet en række gode råd til dig.

Sådan dækker du bedst gulvet af

Gulvet er det første, du skal dække af, og her er det afgørende, om du har faste gulv, fx trægulv eller klinker, eller om du har tæpper.

Ved hårde gulve kan du med fordel brug afdækningspap; læg det ovenpå gulvet, pres luften ud og sæt det fast ved hjælp af malertape langs kanterne. Du kan med fordel holde en millimeters afstand til væggen, så du ikke kommer til at hive malingen af, når du fjerner pappet igen.

Har du tæpper på gulvet, kan du dække af med såkaldt afdækningsfilt, der har plast på bagsiden. Det er bedre end plast, fordi det suger malingen, så du ikke skubber det rundt over hele fladen, hvis du træder i det.

Sådan dækker du møbler af

Det bedste, du kan gør, inden du maler, er at flytte alle de møbler, der kan flyttes. Helst helt ud af rummet så du er på den sikre side. Er det ikke en mulighed, kan du dække både lamper, møbler og radiatorer med plastfolie, så du ikke kommer til at sprøjte maling på dem undervejs.

Sådan dækker du lister og paneler

Det mest omfattende afdækningsarbejde er lister og paneler. Her skal du bruge afdækningstape, og det er en god idé at vælge den brede slags, så du får dækket listerne ordentligt.