Vent med at bygge din træterrasse
Noget af det allerførste mange som har købt hus gør, er fluks at få bygget en træterrasse, hvis der ikke allerede er en, men det er en dårlig ide. Start med at lære huset, haven, solen og vinden at kende først, så du får bygget den det rigtige sted. Det vil være ærgerligt at få bygget sin træterrasse, lige der hvor vinden er værst eller hvor solen går tidligt ned.
Det er også en god ide at søge inspiration blandt andre træterrasser. Det kan du blandt andet gøre på internettet, men du kan også vælge at kontakte din tømrer og høre hvad han har af gode ideer.
Få råd og vejledning af din tømrer
En tømrer er uddannet til at bygge i træ, herunder træterrasser. Han har en stor viden om forskellige former for træ herunder holdbarhed. Er du ikke god til at vedligeholde, bør du i samråd med din tømrer vælge en træsort som holder længe inden den skal vedligeholdelse.
Det kan også være at din tømrer kan hjælpe dig med at vælge den rigtige størrelse. Det er vigtigt at du får et hus med en træterrasse og ikke en terrasse med et hus. Det kan også være at du ikke havde tænkt på at få din terrasse overdækket. Det behøver ikke være hele terrassen, men blot en del af den. Det giver dig flere anvendelses muligheder. Det giver muligheder for at sidde ude når det regner, tørre tøj og grille selvom vejret ikke er helt perfekt.
Din tømrer kan også vejlede dig i hvordan du kan passe og vedligeholde din træterrasse. Jo bedre du passer på din terrasse jo længere vil den holde. Gå den igennem om efteråret og udskift evt. planker som er ved at blive rådne. Gå din terrasse efter for løse søm og giv den en omgang plejende olie.